2 dages ferie og de desværre ved og være gået, men de startede som en god gammeldavs kartoffelferie.
Mandag kom vores mest fantastisk reserve forældre, mor Ettie og far Frank, for og hjælpe os med at få alle vores kartofler op.
Trods hårdt arbejde havde vi den skønneste dag sammen.
Far Frank havde udstyret med, så vi slap for og grave dem op.
I dag hentede vi en ny dør, for min kære mand havde søndag, hvor han lige havde 5 min og ingen og spørge, fjernet den gamle bagdør og startet med og fikse det, så det kunne blive super fint.
Han har knoklet og knoklet og Nøj hvor bliver det godt.
Min mand kan og det kan han bare :)
Den nye dør bliver sat i, i morgen og glæder mig til og se resultatet. Er egentlig bare en midlertidig dør, for og spare lidt og da hoveddøren også skal skiftes, da den er rådden. Og her vil vi hellere bruge lidt ekstra, for og få en ordenlig dør.
Så kan bagdøren blive skiftet, sammen med vinduerne om en del år.........Skal vidst lige have betalt lidt, siger banken.....!!
Alt imens Jens knoklede var Alma og jeg nede og besøge min veninde og hun havde prøvet og hækle retro birdie, men uden held, så har lige kreeret 3 stk. til hende. Håber de retro nok, for var lige hvad jeg havde af farver.
Lørdag besøgte vi moster Carina og onkel mads som er ved og sætte køkken i stand. Jeg tilbød at de bare skulle sige til hvis de havde brug for jeg lavede en gang mad til dem og VUPTI så havde Alma inviteret på restaurant, så det lavede vi hjemme i stuen til stor glæde for Alma. Det var så hyggeligt og lave sammen med Alma og hun glædede sig så meget til at moster og onkel skulle komme til vores resturent. Resturent Østergaard.
Jeg har også nået og få færdiggjort en hagesmæk og suttesnor. Dejligt og få projekter lavet færdigt.
Er lige landet hjemme efter en skøn gang træning. En skøn afslutning på ferien. Imens har min kære mand knoklet med dørhullet og tænkt tanker om sin hustru, så på fjæsen fandt jeg denne kærlighedserklæring og det varmer mit hjerte og synes det fantastisk at man efter mange år, stadig kan overraske.
Er nød til og dele indlægget her, da det er hverdags lykke for mig:
Tanker om min kone!
For halvandet år siden, gik drømmen i opfyldelse, den gamle gård blev købt, den skulle forvandles skulle den ... Tja den var nok lidt misvedligeholdt, men mulighederne er der, og Jane min kone blev overtalt.
Jeg har nu aldrig set min kære kone, som det mest tålmodige væsen på denne jord, det skal ikke være nogen hemmelighed!
Men alligevel, nu efter halvandet år, i byggerod og en mand som stort set aldrig sidder stille, familiens kalender skal passes ind til mit job, bijob, diplomuddannelse, bestyrelsesarbejde og en djævlens masse byggeri og ekstra håndværkere og hjælpere ved spisebordet, sådan er det jo på landet! Det sker da også at jeg glemmer... Glemmer en del, sådan er det jo når man har lidt travlt!?
Så i dag gik det op for mig, min kone er slet ikke som jeg gik og troede:
Jeg begyndte for et par dage siden at skifte vores bagdør, det tog med sig, jeg skulle jo lige sætte mit præg på dørhullet også! Imens Jane lavede mad, skulle jeg jo "lige" slibe et par mursten til, sådan så jeg var rigtigt godt tilfreds med dørhullet! Det resulterer i at baggang, bryggers og køkken er indhyllet i støv fra mursten .... Jeg tænker ups, "for fanden Jens, nu igen" pokkers, jeg må tage skideballen som en mand og undskylde til konen når hun irettesætter mig, for de handlinger jeg har gjort.
Imens reddede hun maden, ved at ligge viskestykker over, starte støvsugeren og støve af endnu engang!
Da jeg undskylder, siger hun bare at det er ok, sådan er det jo at bo sammen med dig!
For dælen den kone er tålmodig, det går jeg og tænker, imens jeg murer det sidste færdigt, dog går jeg jo derude i mørket helt alene... Men nu ser jeg det, hun er mere end almindelig tålmodig... Måske er det derfor jeg elsker hende så højt!
NB er der nogle som ved hvor hun er? Kan ikke huske det, men hun sagde at vi ses senere wink-humørikon
.... Fanden tage den dårlige hukommelse!
I morgen kalder jobbet igen og hverdagen begynder.
